Jeg har investeret i et nyt objektiv. Sådan et af dem der kan fange en flue på meget lang afstand, hvis man har brug for det. Men også et som gør at jeg kan tage billeder af hundene, når de mindst venter det. Det kan godt give nogle anderledes billeder. Et af dem jeg har taget her i weekenden er dette af Etta, hvor hun sidder og holder øje med at der ikke kommer harer, fasaner eller rådyr ind på vores grund.
Det er jo ikke mange hunde jeg har opdrættet og solgt. Så jeg prøver at følge med i deres liv så godt jeg kan. Jeg kan jo lære meget endnu, og heldigvis for det. Når først man mener man ved alt, så går det stærkt ned ad bakke.. Husk lige det...
Så i dag var jeg til åbning af vores nye NETTO butik i Storegade, Esbjerg, og havde på forhånd lavet aftale med Hanne og Jørgen Peter om at komme forbi og se hvordan det gik med Otto. Han er Etta's bror, og er på nuværende tidspunkt 1½ år gammel.
Jeg havde indkøbt en pose "Softies" (naturligvis i Netto) og stor var Hannes overraskelse da Otto med velbehag spiste de nye godbidder.. "Det plejer han altså ikke bare lige at gøre".. Det handler for mig om indpakning og præsentation... I det her tilfælde, lav masser af larm med posen, og vupti, så ryger de ned med velbehag. Faktisk gik Otto flere gange ud til hylden hvor posen lå, og tydeliggjorde at han ikke var færdig "Vuf - jeg vil gerne have en mere"..
Otto er så fin. Stærk, muskuløs, flot plejet tandsæt, fin fin pels, nydeligt trimmet af Torben. Og det bedste er at han har et fantastisk temperament. Ville lege med bold, nusses, og var helt igennem en fantastisk oplevelse.
På vejen ud sagde jeg til Otto, at han ikke skulle med mig.. "Nej, det skal han 
ikke. I øvrigt er prisen på ham gået op siden vi købte ham.... " sagde JP, og så var det afgjort. Men for pokker han er lækker, altså Otto.. Se selv her på billederne.
Tak fordi jeg måtte komme forbi, Hanne og JP.
Vores hunde får jævnligt en okseknogle.. og nogen ville måske tro det giver anledning til skænderi mellem de tre.. men det har det aldrig gjort. De får hver deres ben, finder deres plet på græsplænen, og nyder så at ligge med benet til det er pillet helt fri for kød og marv.
På billedet her kan du se hvor fredfyldt det er. Der er flere billeder i galleriet.
Mens hundene nød deres ben, havde Brita og jeg ro til at få spist vores bøf, ledsaget af god vin.
En skøn aften i haven for alle.
Det er et tilbagevendende spørgsmål, hvilken farve bliver hvalpen?
Det er faktisk meget svært at svare på, men i tilfældet med hvalpene som lige er født, FORVENTER vi, at alle hvalpene bliver hvedefarvede eller røde.
Det kan ikke garanteres, men "risikoen" for at det ikke bliver er meget lille.
Jeg kan næsten bedst illustrere det med de to billeder som er her i opslaget. Det er begge billeder af Sasja, det ene taget da hun var ca. 1½ år og det andet for ganske nylig, hun nærmer sig sin 9 års fødselsdag.
Det er næsten ikke til at forstå.. men sandt er det.
Og et er sikkert, når først hunden har indtaget dit hjem, så lægger du ikke længere mærke til hvilken farve den har. Det er jo menneskets bedste ven, uanset.
I denne søde ventetid, er kameraet igen kommet frem, og ligger nu fast på på bordet, altid tændt og klar til skud.. Skal jo nødigt være for langt væk, når der kommer hvalpe. Og jeg har også fået tid til at skyde et billede eller to af de andre to tøzer.. Selvom det er Uva som er i fokus lige nu, glemmer vi naturligvis ikke hverken Sasja eller Etta. Og de leger så godt sammen. Pudsigt, Sasja som ellers ikke gider lege med den bette, er åbenbart klar over at Uva ikke kan holde til det, så når der går ADHD i Etta tager Sasja kampene med hende.
Her på billederne er Etta fanget bag en blomst, og sød ser hun jo ud.. det er lidt som Jekyll og Mr. Hyde. Det ene øjeblik sød og rar, det næste en værre bisse der driller de andre, og plager os andre med tøjdyr.. Samtidig er hun Sasjas skygge.. både ved havelågen for at holde øje med alt, men også når der skal jages isbil op og ned langs havehegnet.. "Hvorfor skal han ringe med den klokke, kom vi fanger ham"..
Sasja er fanget af kameraet, i en afslapningsstund på græsplænen. Man er vel mormor, og som sådan har man krav på at puste ud en gang i mellem.
Nyd billederne og kig forbi hvalpesiden for at se mere om Uva.
Vi har planlagt, at Sasjacairns Uva, billedet til venstre, skal have hvalpe, når hun kommer i løbetid næste gang.
Forventeligt er det i løbet af foråret, og hvalpene kommer så til sommer..
Vi har ledt efter en hanhund til hende, som vi mener vil være et godt valg, og valget er faldet på Linjas Casino (Konjak).
En stor tak til Linda, for at stille sin dejlige hanhund til rådighed.
Vi så Konjak på udstillingen i Billund i november 2015, og vi var straks enige om at han var et godt emne.
Nu venter vi så på løbetiden, det er jo damen selv der afgør det.
Du kan se mere om Uva her på vores hjemmeside, og Konjak kan du besøge her.
Herunder kan du se et billede af den flotte herre.
Vi forsøger at holde kontakten til de hvalpe vi har solgt, og som vi naturligvis har stor interesse i. Dels vil vi gerne være sikre på at de er racetypiske og særligt at de ikke har fejl eller mangler. Det er vigtigt for os som opdrættere, at vi ikke videregiver uønskede gener.
Derfor inviterer vi til hundedag, og helst en gang om året, så vi på nærmeste hold kan se hundene live. Et er at få opdateringer via facebook eller tilsendt billeder på mail, men noget helt andet at få lov at være sammen med hundene i nogle timer.
Og søndag d. 25. oktober var netop sådan en dag.
Fra Esbjerg kom Otto (Sasjacairns Biscotto) med familie, og fra Vejle kom Frodo (Sasjacairns Pomodoro) med sin familie. Desværre var August (August er den dreng der er så heldig at have Frodo på daglig basis) ikke med, han lå syg hjemme med computeren som selskab. Vi håber August kan være med næste år.
Da drengene ankom havde jeg taget snoren på tøzerne og vi stod klar i indkørslen. For os er det vigtigt, at det første møde bliver på så neutral grund som muligt, det giver en bedre stemning :-)
Og efter de første knurren af hinanden, gik vi en kort tur, så 
drengene kunne få tisset af efter køreturen. Tilbage igen kom de alle 5 i haven. Og helt uden problemer. Drengene skulle lige "pisse territoriet af" og det inklusive at de lige skulle vise hinanden gebisserne og den lyd der kom med.
Efter nogen tid, i overværelse af alle menneskerne, gik vi til kaffebordet og lod hundene være alene i haven. Det gik rigtig godt, alle legede med alle, og selvom Otto i starten var lidt beklemt over de mange legekammerater kom han hurtigt efter det.
Jeg fik også mulighed for at vise hvordan de børster hunden godt, særligt på undersiden. Det handler jo også om at dele tips og tricks, ligesom de mange historier om hundens liv er vigtige på denne dag.
Da vi var færdige med kaffen, gik vi en tur i den nærliggende hundeskov, og igen fik de alle masser af plads til løb og leg. Kun en enkelt anden hund mødte vi, en stor golden retriever, som naturligvis blev behørigt sat på plads, mest af Etta den bette skid. Hun har det meste i munden, og gør gerne opmærksom på sig selv.
Så var det tid til en lille fotosession, men de var ikke meget for at stå pænt (drengene altså), det er tydeligt at se, at den megen 
energi vi lægger i træning til udstilling giver en forskel i hvordan hunden står. Også på trimmebordet.
Efter 3 timer, hvor det overordnet var roligt det meste af tiden, blev det tid til at drengene med familie skulle hjem igen, og vi sagde farvel. Siden har vi hørt, at der nok var ro i bilerne på vej hjem, og mine tre tøzer var i hvert fald trætte. Jeg så ikke meget til dem hele aftenen.
Du kan se billeder taget på dagen her ved artiklen.
Tusind tak til fam. Hangel og fam. Nielsen/Hansen for deres tid og besøg.
Og tak for Hanne for de fine billeder, jeg var selv for optaget til at huske kameraet ;-)
 Så kom dagen for den første udstilling for Etta og årets første for Uva. Det var med stor spænding vi havde set frem til at vise vores nye vidunder frem for både dommer og andre udstillere. Dommeren var fra Danmark, Gert Christensen, og det gik rigtig godt. Etta var super klar, og den meget træning som jeg har lavet med hende bar i den grad frugt. Hun blev BIR Baby, altså Bedste Baby i Racen, så vi var så tilfredse. Når sandheden skal frem, så var det første gang siden Rackham var hvalp, at vi kunne tage fra en udstilling med en fin roset. Du kan se en stribe billeder her, og flere i galleriet. |
 At vi så også skulle i Store Ring var bare en ekstra stor fornøjelse. Det var selvfølgelig debut for Etta, men faktisk også for mig. Så der var lidt sommerfugle i maven, og vi fik en rigtig god oplevelse, ligesom vi fik prøvet hvordan det var. Vi blev ikke placeret, så det må vi have tilgode. Da vi kom ud af ringen fik vi af andre udstillere følgende ord med på vejen - "Det kunne I ikke have gjort bedre, rigtig fint".. så nu må vi bare øve og øve.. |
|
Vi glæder os allerede til næste gang, så skal Etta med i hvalpeklassen (6-9 mdr. ) og håber at det også går godt her. Det er allerede 20. juni og der vil selvfølgelig komme nyt om det her på siden. |
Den mest fantastiske forårsdag (18. april) og en skøn tur på stranden i det nordjyske. Selv om der er påbud om hund i snor fra 1. april til 30. september, så slap de alligevel løs.. De kan tydeligvis ikke læse lovgivningen.. Og nyder det, det gør de. Vi sikrer os at der ikke er andre mennesker eller hunde i nærheden, for de lystrer jo kun når vi er de mest interessante.
På billedet ses forrest Etta, skarpt forfulgt af Uva, mens Sasja i baggrunden overhovedet ikke ser ud til at have opdaget at jeg kalder på dem..
Der er flere billeder fra denne skønne dag i galleriet her
For første gang i år skulle vi også have Uva udstillet. Og for en gangs skyld var det Brita der skulle vise hende. Vi har konstateret at Uva nok er lidt mere interesseret, hvis Brita går med hende, uden at vi dog er helt tilfredse. Uva fik Excellent, og det var vi faktisk fint tilfredse med. Også Uva kan du se et billede af her, og et mere i galleriet.