I denne søde ventetid, er kameraet igen kommet frem, og ligger nu fast på på bordet, altid tændt og klar til skud.. Skal jo nødigt være for langt væk, når der kommer hvalpe. Og jeg har også fået tid til at skyde et billede eller to af de andre to tøzer.. Selvom det er Uva som er i fokus lige nu, glemmer vi naturligvis ikke hverken Sasja eller Etta. Og de leger så godt sammen. Pudsigt, Sasja som ellers ikke gider lege med den bette, er åbenbart klar over at Uva ikke kan holde til det, så når der går ADHD i Etta tager Sasja kampene med hende.
Her på billederne er Etta fanget bag en blomst, og sød ser hun jo ud.. det er lidt som Jekyll og Mr. Hyde. Det ene øjeblik sød og rar, det næste en værre bisse der driller de andre, og plager os andre med tøjdyr.. Samtidig er hun Sasjas skygge.. både ved havelågen for at holde øje med alt, men også når der skal jages isbil op og ned langs havehegnet.. "Hvorfor skal han ringe med den klokke, kom vi fanger ham"..
Sasja er fanget af kameraet, i en afslapningsstund på græsplænen. Man er vel mormor, og som sådan har man krav på at puste ud en gang i mellem.
Nyd billederne og kig forbi hvalpesiden for at se mere om Uva.