Etta i havenEtta... den skønne tøz.. Hun er vores yngste tæve, og er efter vores egen Sasjacairns Uva og Lachleen Eye Don't Blink (Kenzo). 

Etta er en rigtig bølle, hun sørger for at der altid er gang i den. Hun følger sin mormor i tykt og tynd, sidder ved havelågen sammen med Sasja og giver tydeligt udtryk for når noget ikke passer hende. 

Hun er legesyg, og når Laura (vores nabo-pige) kommer forbi, så er det altid Etta der skal løbe sammen med Laura. 

Etta er også en laban. Når vi går tur møder vi på en af stierne Oskar, en dansk/svensk gårdhund, og ham kan hun ikke lide. Hun rejser børster, gør, knurrer og hvis han er ude, så springer hun op på havemuren for at banke ham igennem trådhegnet. 

Her hjemme er hun sød, god og altid ivrig.. Også når der skal fodres. 

Her er Etta i haven, sød dækker vist meget godt. Etta er søster til Otto, som bor hos Hanne og Jørgen Peter i Esbjerg.