I dag har vi haft besøg af interesserede hvalpekøbere, igen. Det er dejligt når andre synes at netop vores hvalp er det skønneste de har set længe. Det betyder utrolig meget for os, at folk synes vores hvalpe er søde. Og det er de... :-)
Efter besøget var der udsolgt på de interne batterier i længere tid, og her til aften er der igen kommet gang i hvalpene. Så Uva blev overfaldet af begge, og der blev kæmpet til den store guldmedalje.
På billedet kan du se at Uva lige viser de små hvordan rigtige tænder ser ud. Hvalpenes små skarpe tænder er ofte begravet i et eller andet, og Uva er helt sikkert glad for den lange pels :-)
Se flere billeder under galleriet.