Der har været travlt i dag. Hvalpene er meget aktive, og har huseret i hele køkkenet når de ikke sover.
Og oveni dette har naboens piger været og lege med dem i næsten en time.
Så her til aften er der udsolgt, ikke mere energi tilbage.
Jeg havde leget med alle 4 hunde, og pludselig faldt de i søvn i armen på mig. Det var så skønt at mærke den fuldstændige tillid hvalpene viser.
Efter billedet var kommet i kassen, blev hvalpene lagt til ro i deres egen "seng".
Her er også et par af de øvrige billeder fra dagens leg.
F.eks. hvor Etta har indtaget den ene "voksen-kurv" eller hvor et af de voksnes kødben får en tur henover køkkengulvet.
Det er helt ufatteligt, at de allerede er 5½ uge gamle, og de forventet skal rejse hjemmefra om mindre end 20 dage. Tiden går stærkt.