Det er weekend, og vi har brugt dagen på at bære julen ud.. Hvalpene har haft flere timer på gulvet i køkkenet, hvor de har leget, spist og irriteret den gamle hund.
Jeg har fået skudt et par gode billeder, et af dem kan du se her, resten er i galleriet.
Tænderne er på vej frem, så der gnubbes og gnaves i alt. Inkl. fingre og tæer på os.
De får opblødt hvalpefoder to gange om dagen, og efterhånden har de fundet ud af hvordan, så der spises lystigt. De har også fundet vandskålen, så alt går som det skal. Køkkenrullen er flittigt brugt. Og vi bruger mange aviser i øjeblikket :-) .